Amaren Red Tempranillo Reserva

Amaren Red Tempranillo Reserva "60" 2015

75 cl

Antal

Pris259,-kr.

Beskrivelse

Bodegas Amaren Rioja Tempranillo Reserva ’’60’’ 2011

 

Reserva-flagskibet fra 100 points producenten, Bodegas Amaren.

Den ikoniske Rioja-vinmager, Luis Canas, står bag denne exceptionelle Tempranillo, der først er frigivet 9(!) år efter høståret. De 60 år gamle vinstokke leverer så meget power, at man vælger først at sende vinen på markedet, når den er perfekt drikkemoden. Vinen her laves kun i exceptionelt gode årgange og den næste udgave af denne vin hedder 2015 og ligger stadig i kælderen hos Amaren. 

Og sikke en Rioja… 22 måneders modning på det bedste franske egetræsfade giver delikate og dybe krydrede noter til den powerfyldte frugtsmag. Tanninerne er et studie i sig selv og fremstår blødere end silke. World Class Tempranillo!

Denne modne kælderskat leveres i elegante 6 styks trækasser.  

   

Smagenote

Vinen imponerer allerede i glasset med en potent mørkerød kulør. Aromatisk, dyb og vanvittigt lækker næse med sorte kirsebær, nyplukkede blommer, hindbær og skovjordbær, der indgår i et vidunderligt samspil med de mange krydderier fra fadlagringen… Tahiti-vanilje, pibetobak, mørk chokolade, læder og røg supplerer frugten på fortrinlig vis. Lidt modne noter af skovbund titter også frem i duften. Vinen smyr sig om tungen med sin koncentrerede fløjlsbløde frugt, der får følge af mere rustikke indslag i form af tjære, lakrids og lidt urter. Det hele står snorlige i denne vin: frugten, fadet og tanninerne løfter denne vinoplevelse helt op på øverste hylde. Moden, moderne Rioja med respekt for traditionerne. Imponerende nu, men kan gemmes 20-25 år fra høståret.

 

Anmeldelser af Bodegas Amaren Rioja Tempranillo Reserva ’’60’’ 2011

⭐️⭐️⭐️⭐️94/100 Mad & Monopolet
"
Det er hverken første eller sidste gang, at en spansk fuldblodsrødvin imponerer mig. Denne er fra Rioja og lavet på 100 % Tempranillo. I næsen har den dybe intense noter af modne kirsebær, brombær, vanilje, lakrids og et lille hint af “spidset blyant”. I munden fornemmes de mange måneder, den har fået på fad, men det er holdt i kontrol, så det ikke overstyrer den delikate smag - masser af krop, fylde og frugt. Det er helt enkelt en imponerende vin, som viser, hvad spansk vin kan." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 399,95)

 

⭐️⭐️⭐️⭐️94/100 Winewherever, Rasmusen Christensen
"Powerfuld og klassisk fadtung Rioja i topform. 100% Tempranillo fra gamle stokke og med 22 måneder på udelukkende franske fade. Og læg dertil knap 10 års flaskelagring. Tiden er en væsentlig faktor i Rioja, og i dette tilfælde har den heller ikke været spildt. For ud er der kommet en moden udtryksfuld vin, hvor alt har fundet sin balance. Men vi snakker stadig om en vin, der har masser af benzin tilbage i tanken. Og specielt vinens kompleksitet får den til at træde frem og vidner om en stor Rioja."

 

⭐️⭐️⭐️⭐️93/100 Vinous
''Deep, saturated red. Mineral-accented aromas of red berry preserves, incense, spicecake and candied flowers show impressive energy and delineation. Sweet, seamless and pliant in the mouth, offering concentrated raspberry, boysenberry and lavender pastille flavors that deepen steadily with air. Rich but energetic as well, with velvety tannins framing an extremely long finish that leaves behind exotic spice and vanilla notes.''

 

⭐️⭐️⭐️⭐️91/100 International Wine Challenge
''Pretty red fruits, sweet spice and raspberry balsamic profile. Supple and ripe.''

 

⭐️⭐️⭐️⭐️91/100 Decanter

 

9⭐️⭐️⭐️⭐️1/100 Rolf Madsen, Vinexpressen
"Relativt mørk bærfrugt, blandt andet brombær, lidt vanilje og appelsinskal, der toppes op med et strejf af flæskekød, lakrids, tjære og krydderier. Klassisk rioja, jovist, men på den fede måde, hvor frugten slår godt fra sig. Masser af koncentration kombineres her med en fin opstrammende garvesyre i eftersmagen. 91"
(vurderet ved en tilbudspris på kr. 399)

 

🏆Gold Medal Winner - Mundus Vini

 

⭐️⭐️⭐️⭐️4,3 stjerner – Vivino  (set over alle årgange, mere end 4000 ratings, 01-08-2022)

Vinen går fantastisk til lam med krydderurter samt saftige bøffer, vildt, kraftige tapas, gryderetter og modne oste. Nydes optimalt ved 16-18°C.

Vinen er produceret på 100 % Tempranillo. Alle druerne høstes ved håndkraft fra +60 år gamle vinstokke, der herefter nøjsomt selekteres af flere omgange. Druerne høstes fra udvalgte små parceller i Rioja Alavesa. Når druerne ankommer til vineriet bliver de afstilket og knust. Koldmaceration ved 8°C i fem dage sikrer et skånsomt udtræk af farve og smag. Herefter gærer vinen på store franske egetræsfade inden, at den bliver omstukket til små barriques, hvor den modner i hele 22 måneder. Vinen klares på traditionel vis med æggeblommer.

 

Om Bodegas Amaren

Gamle vinstokke – moderne vine. 

Sådan lyder sloganet fra vores nye 100 points-producent fra Rioja, Bodegas Amaren!

Det er ikke hr. hvem som helst, der står bag den imponerende portefølje af vine fra Riojas måske bedste region, Alavesa. Jose Luis Cañas, ejeren af det ikoniske vinhus med samme navn, er et af regionens mest respekterede navne. Han går i 1995 og barsler med ideen om at lave en ny og mere moderne form for Rioja, da hans mor, Ángeles, pludselig dør. Moren har ligesom resten af familien viet sit liv til vindyrkning og José beslutter sig for at grundlægge en ny vingård til ære for Ángeles. 

Vi befinder os som nævnt i Riojas sub-zone, Alavesa, der ligger blot 120 kilometer fra Atlanterhavet. Det betyder, at vinmarkerne her nyder en udpræget maritim indflydelse med kølige havvinde, der hjælper med at bevare finesse, syren og elegancen i vinene herfra. Særligt i tider med stigende temperaturer. Bodegas Amaren har opdelt deres vine i to forskellige serier. ”Los Pilares de Amaren”, består af tre rødvine og en hvidvin, der sammensættes af druer fra vanvittige 815 parceller med tudsegamle stokke, der er mellem 60 og +100 år gamle. 

Huset anden serie hedder ”Las Fincas de Amaren” – Amarens gårde. Den består af 4 unikke enkeltmarksvine, der viser det ypperste af terroiret i Rioja Alavesa. Produktionerne af disse vine begrænser sig til et par få tusinde flasker per årgang og vinene høster helt utrolige anmeldelser. ”El Regollar” er bedre rated end Pingus på Vivino, ”El Cristo de Sanmaniego” har netop fået 98 point og i sommers ramte huset de perfekte 100 point med vinen ”Chelus. Der er ingen tvivl om, at Bodegas Amaren hører til blandt de allermest spændende producenter i Rioja og til trods for de vilde ratings, så formår de stadig at holde priserne på et forbavsende lavt niveau. 

 

 

K19

(Literpris 345,33 kr.)

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: