Marchesi di Barolo Cannubi Barolo 2015

Marchesi di Barolo Cannubi Barolo 2015

75 cl

Antal

Pris499,-kr.

Beskrivelse

Cannubi er formentlig den mest eksklusive mark i hele Barolo

 

Cannubi er en lang, let skrånende bakke lige midt i Barolo området. Omgivet af høje bakker er Cannubi beskyttet mod storme og kraftige vinde, og den drager fordel af et unikt mikroklima. Herfra kommer Nebbiolo druerne, som udgør denne super Barolo.

Marchesi di Barolo Cannubi fra 2015 lagres 24 måneder på egetræsfade, den ene halvdel på slovenske fade og den anden på små franske fade, inden de blendes og lagrer på ståltanke i yderligere to år, hvorefter vinen tappes.

 

Vinen har en imponerende granatrød farve. Duften er meget behagelig med et væld af nuancer som roser, vilde hindbær, kanel, vanilje, lakrids og trøfler. Smagen er meget harmonisk, hvilket blødgør dens struktur og sikrer, at alle smagsindtryk giver en ubeskrivelig oplevelse.

 

Do: Barolo DOCG • Druer: 100% Nebbiolo
Alc: 14%. Lagring: 24 mdr. i egetræsfade &
2 år i ståltanke.
Barolo marken Cannubi er formentlig den mest eksklusive mark i hele Barolo, og flere mener at det er
marken, hvorfra Barolo navnet er vokset ud fra. Kun i de år, hvor vækstforholdene har været exceptionnelle,
bruges mosten fra Nebbiolo-druerne til Crus Storici Barolo Cannubi-vinen.

 

Vinen passer godt til mørkt kød, kraftige retter og krydrede retter. Den er også et naturligt valg til fyldige oste. Vi anbefaler, at vinen serveres ved 18ºC.

 

Anmeldelser

 

Robert Parker 93 POINT
Wine Spectator 93 POINT
James Suckling 95 POINT
Decanter 93 POINT
Wine Enthusiast9 0 POINT
 

MARCHESI DI BAROLO

Marchesi di Barolo omfatter ca. 430 hektar vinmarker i Langhe og er nogle af de fineste i Piemonte, inklusive den prestigefyldte Cannubi Cru. Marchesi di Barolo ejer 40 hektar i selve Barolo, hvilket svarer til 16% af samtlige Barolo vinmarker. Kældrene ligger i landsbyen Barolo med udsigt over renæssancens borg Marchesi Falletti di Barolo.

Den lokale historie fortæller, at det var forfædrene til Marchesi Givlio Faletti, grundlægger af Marchesi di Barolo, der skabte den i dag så berømte Barolo-vin i begyndelsen af det 19. århundrede.

Indtil midten af 1800-tallet var alle Barolovine søde, og først efter en fransk ønologs indflydelse ændrede man stilen til tør. Marchesi di Barolo leverede vin til det hedengangne italienske kongehus og har den dag i dag en stor plads i Barolo-områdets historie – ikke mindst som grundlægger af moderne Barolo.

Marchesi havde ingen børn, og efter parrets død blev Marchesi di Barolo-dynastiet efterladt uden arving. Efter ønske fra Marchesa Giulia, en stor filantrop, blev familiens aktiver doneret til velgørenhed, og der blev oprettet en non-profit fond i deres navn, ”Opera Pia Barolo”, der hjalp de mest trængende i nærliggende Torino. Salget af vin fra deres Barolo-vinmarker finansierer fortsat velgørenhedsorganisationen, der stadig eksisterer i dag.

I 1929 købte den lokale vinproducent, Pietro Abbona, de kældre, der tidligere var ejet af Marchesi og til sidst alle vinmarkerne. Siden 2006 har godset været under ledelse af Pietros oldebarn og femte generation vinproducent, Ernesto Abbona, og hans kone Anna, som har arvet den mangeårige vinproduktionstradition og en kærlighed til vinmarkerne og dens vin.

Nøgleordet på Marchesi di Barolos vine er balance og den rigtige tid i kælderen – og de overbevisende argumenter er bl.a. husets top-Barbera, Peiragal og super Baroloen, Cannubi, hvor udbyttet er helt nede på én flaske pr. vinstok!

 

K69

(Literpris 665,33 kr.)

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: