Rossignol-Cornu et Fils Volnay 1er Cru Robardelles 2014

Rossignol-Cornu et Fils Volnay 1er Cru Robardelles 2014

75 cl

Antal

Pris349,-kr.

Beskrivelse

Rossignol-Cornu et Fils Volnay 1er Cru Robardelles 2014

 

Skal det være elegant og silkefin Pinot Noir, så skal det være Volnay.

 

Dette område er kendt for at producere nogle af de mest yndefulde vine i hele bourgogne. Denne vin fra er lavet på druer fra 50 år gamle vinstokke, der giver en aromatisk intensitet i særklasse.

 

"94-97 point. Slank, raffineret og graciøs elegance", lyder et uddrag Houlbergs topanmeldelse.

 

På nuværende tidspunkt har vinen fad- og flaskemodnet snart 9 år i producentens kølige kældre… Og nu viser den for alvor, hvilket potentiale den rummer.

I glasset skinner vinen som en nyslebet rubin - lys, nærmest transparent, kirsebærfarve med begyndende modenhed. På næsen får man en bourgogne-oplevelse af de store med violer, kirsebær, skovbund, vanilje, tørret kød og mokka. Smagen folder sig ud med delikat fadkrydret frugt, der omfavnes af trøfler, mineralitet og kærtegnende tanniner. Vidunderlig Volnay! Drik nu, eller gem 10-15 år fra høståret.

 

Anmeldelser af Rossignol-Cornu et Fils Volnay 1er Cru Robardelles 2014

⭐️⭐️⭐️⭐️94-97/100 Houlberg
"6 Thumbs Up: Nu løfter duften sig et kvantespring ... en lille æterisk, luftig, moden og lettere parfumeret duft. Nu snakker vi finesse, slank, raffineret og graciøs elegance. Der er skovbær, jordbær, lyse kirsebær og alle bare modne, småsaftige og hypnotiserende. Der er roser, violer, lys tobak, skovbund, chokoladepålæg, trøfler. salvie og lidt vanilje. Elsker sgu vinens lette, feminine og delikate udtryk. I munden er vinen monstertør ... vitterlig stram burgundisk og grøn med ribs, rabarber og umodne tranebær. Tanninerne er ultratørre og sprællevende, sætter sig bestemmende og syrligt i munden med sur mine og de får hjælp af grus, knuste sten og mineraler, som giver vinen et ungdommelig teenageragtig sind. Men hvor er det dog henrivende og fint."

Vinen går godt til fjerkræ, fuglevildt, andebryst, svampe og charcuteri. Serveres optimal ved 14-17°C.

Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir. Druerne håndhøstes fra det lille frimærke af en mark på blot 0,43 hektar, nemlig 1er Cru marken, Robardelles. Her befinder vi os tæt ved grænsen til Meursault.
Alle druerne afstilkes ved ankomst til vineriet, hvorefter de koldmacererer 5-6 dage inden gæring. Pigeage hjælper her til at udtrække terroirets karakteristika. Gæringen sker på betontank, mens den malolaktiske gæring finder sted på egetræsfade, heraf 15% helt nye og resten 1-2 år gamle. Afslutningsvis omstikkes vinen til ståltank, hvor den hviler 6 mdr. yderligere inden aftapning på flaske.

 

Om producenten

”These are certainly good wines!”
Burgundy Report

I det berømte Volnay har vi fundet intet mindre end en skjult perle! Det lille familiehus Rossignol-Cornu leverer imponerende vine til alle bourgogneelskere, der ønsker value for money.

Kvaliteten går igen lige fra jord til flaske: De 6 hektar topmarker kultiveres skånsomt ved pløjning, alle druerne bliver omhyggeligt plukket i hånden og endelig holdes høstudbyttet nede for at give ekstra intens smag til druer og vin.

Resultatet er præcis, hvad alle bourgognefans drømmer om: fantastiske vine til lige så fantastiske priser!

 

K30

(Literpris 465,33 kr.)

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: