Domaine Louis Lequin et Fils Santenay 1er Cru Le Passe-Temps 2014

Domaine Louis Lequin et Fils Santenay 1er Cru Le Passe-Temps 2014

Antal

Pris179,-kr.

Beskrivelse


Domaine Louis Lequin et Fils Santenay Premier Cru Le Passe-Temps 201
3

 

Det er ikke første gang, at vi har været på rov i Louis Lequins imponerende kældre for at håndplukke lækker Bourgonge.

Louis Lequins 1er Cru fra den lille enkeltmark, “Le Passe-Temps”, har fået det særprægede navn, tidsfordriv, pga. høstarbejderne. De fordrev tiden her, i skellet mellem mark og husly, når vejret så usikkert ud.

Men vinen behøver ikke nødvendigvis at fordrive mere tid i kælderen – efter knap 10 år på langs viser den nemlig masser af frugtrigdom og fløjlsbløde tanniner! Denne årgang 2013 har fået et ekstra touch af ny eg, der tilfører den frugtrige vin let krydret fadkompleksitet.

 

I glasset er vinen elegant kirsebærrød med lette modne teglstensnuancer. I næsen gemmer sig en vidunderlig duft af tørrede røde blomster, hindbær og fuldmodne kirsebær, der med 8 års modning viser noter af trøfler, læder og tørret kød samt lidt kaffe og ristet eg fra fadet. Vinen falder silkeblødt i munden og udfolder sig med en komplekst modnet frugtsmag, der samtidig holder fast i den ungdommelige Pinot-charme. Her får du finesse frem for power - fremragende bourgogneoplevelse! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.  

 

Anmeldelser af Louis Lequin et Fils Santenay 1er Cru Le Passe-Temps 2013

⭐️⭐️⭐️⭐️94/100 Mad & Monopolet
"Domaine Louis Lequin laver lette elegante vine, som er komplekse og raffinerede. Denne er fyldt med små nuancer i næsen og byder på duft af hindbær, svampe, umami, vanilje, tranebær og mørk chokolade. I munden er den helt blid og meget velafbalanceret. Smagen har blide velintegrerede tanniner, en let sødme og lækker stram syre. Stor Bourgogne til små penge." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 299,95)

⭐️⭐️⭐️⭐️91/100 Rasmus Christensen, Winewherever
"Ribs, friske laurbærblade, stødt kanel, en frisk syre, fine moderate tanniner og en let og delikat frugt. Fuldmoden og meget kølig i udtrykket. En vin for dem, der ikke er på jagt efter en frugtbombe, men interesserer sig mere for detaljen."

⭐️⭐️⭐️⭐️91/100 Rolf Madsen, Vinexpressen
"Fuldt drikkemoden og klassisk bourgogne-næse. Oser af kirsebær, begyndende toner af underskov, et lille viff af fadkrydring,  kola-nødder og lidt oliven på toppen. Slank, elegant og velstruktureret i munden, hvor man også finder strejf af blå blommesten, der flankeres af en gang opstrammende tanniner. Glimrende. 91 Spottet hos blandt andet Supervin til cirka 200 kr."

⭐️⭐️⭐️⭐️91/100 Houlberg
"Vi fortsætter i det høje gear ... sikke dejlig, stringent, krisp, clean, æterisk, let, lys og klar aroma. Det er ribs, hindbær, rabarber, lyse kirsebær, mirabeller, laurbærblade samt læder. Vinen har nærmest noget støvet over sig og den grønne burgundiske note. Den har denne friske, livlige og levende nerve præcis som 2012'eren, slutterlig med lidt fadagtig træsødme. Den smager også godt ... måske endda en kende mere syrlig end netop 2012'eren. Der er let syrlig og bitter frugt, syrlige kirsebær, ribs og tranebær, lemon- og citronagtig syre, som får tæerne til at vibrere. Det er vildt grønt, urtet, syrligt ... streng, uforsonlig, stram samt småvild ... skriger nærmest på mad. Tanninerne er lige så vilde og ubarmhjertige, sætter sig på tænder og på gummer, men det gør vinen rigtigt godt. 91 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 329,95 kr."

 

Vinen er en god ledsager til fuglevildt, lette vildtretter, rødt kød, svampe, indmad og cremede oste. Servér ved 14-17°C

 

Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir. Druematerialet kommer fra 1er Cru-marken, fra 1. Cru-marken “Le Passe-Temps”.

 

I vineriet bruger man et mix af både afstilkede druer og hele drueklaser. Mosten kolmacererer i 10 dage for at fremme udtræk af frugt og farve. Herefter spontangærer vinen i 15 dage. Lequin-familien gærer deres vin ved relativt høj temperatur for at udtrække ekstra karakter og struktur fra drueskindet. Vinen bliver til sidst forkælet med 10-12 måneder på 228 liters burgundiske egetræsfade, hvoraf 20 % er helt nye.

 

Om Louis Lequin

Familien-Lequin har lavet vin i Santenay siden 1604, hvor generation efter generation har tilføjet ny viden til domænet.
Siden 1993 har Louis Lequin drevet stedet og købt flere topmarker – med hjælp fra sønnen, Antoine, har han bragt vinens kvalitet op i et hidtil uset niveau for domænet.

De driver stedet med stor passion og perfektionisme, der allerede starter i vinmarkerne som plejes ved organisk gødskning, pløjning og bevarelse af naturligt græs omkring vinplanterne.

Vinene bliver forkælet i 10-12 måneder på burgundiske egetræsfade, hvor de modner i kontakt med de fine gærrester. Rødvinene gærer relativt varmt for at opnå udtrække ekstra karakter og struktur, som forfines ved 12-18 måneders modning på delvist nye fade.

Man har nøje tilpasset lagringstiden og brugen af nye fade til årgangen og terrioret unikke karakteristika.

 

K40

 

(Literpris 238,67 kr.)

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: