Domaine Brocard Le Chambertin Grand cru 2001

Domaine Brocard Le Chambertin Grand cru 2001

75 cl

Antal

Pris1.299,-kr.

Beskrivelse

Så bliver Bourgogne ikke større…

 

En unik, næsten 22 år gammel, kælderskat fra den bedste og vigtigste mark i Gevrey, ”Le Chambertin”. En mark, der er omgærdet med megen mystik og historie. Efter sigende skulle Napoleon have haft en så stor forkærlighed for vinene fra ”Le Chambertin”, at han tog dem med til udlandet, når han var på militær-opgaver.  


Denne mark er, sammen med Romanée Conti, bland de bedste i hele Bourgogne. Stéphane Brocards udgave har ligget på langs og udviklet sig perfekt i det kølige kældermørke i nu snart 21 år. Gå ikke glip af denne unikke mulighed for at smage Le Chambertin – der er ikke mange flasker tilbage i verden!
Nyskænket fra flasken præsenterer vinen sig med en kernesund kirsebærrød farve, der har modne teglstensnuancer i kanten af glasset. Næsen efterlader ikke ingen tvivl…

 

Her er monumental Grand Cru i glasset! Den komplekse bouquet lægger fra land med mørke blommer, kirsebær, jordbær og tranebær, der omsvøbes af våd skovbund, urter, kanel, nyristede mokkabønner, læder og lakrids. I munden er vinen intens og overraskende frisk i smagen, hvilket understreger det utrolige aldringspotentiale. De sødmefulde fadkrydderier har integreret sig perfekt i vinen og spiller perfekt sammen med de silkebløde tanniner, der gør vinen uhyggeligt drikkevenlig. Den endeløse finish suppleres af utallige frugtnuancer, mineralitet og fadkrydderier. En uforglemmelig Grand Cru-oplevelse. Drik nu, eller gem +25 år fra høståret.


Nyd vinen som det ultimative meditationsglas eller servér det til tatar, saftige oksesteaks, lam, andebryst eller andet fuglevildt samt retter med svampe. Nyd vinen ved 14-16°C.


Vinen er fremstillet på 100 % Pinot Noir fra den ikoniske mark, ”Le Chambertin”. Jordbunden her på marken er kendetegnet ved at veldrænet og rig på kalksten og rullesten. Store temperaturforskelle mellem dag og nat hjælpe med at udvikle aromastofferne i druerne samt til at give en optimal balance mellem syre og sukker. Når vinen har gæret i vineriet bliver den modnet som en ægte Grand Cru i 18 måneder på små egetræsfade.  


Om Closerie des Alisiers (Stéphane Brocard)
Closerie des Alisiers leverer sublim value for money i det ellers ekstremt hypede og dyre Bourgogne.
Bag de fremragende vine står Stéphane Brocard, der er søn af den verdensberømte Jean-Marc Brocard. Han har valgt at gå solo med sit eget projekt, Closerie des Alisiers, som han grundlagde i 2007, i Marsannay – lige i smørhullet mellem Chablis (mod nord) og Bourgognes berømte Côte d’Or (mod syd).
Closerie des Alisiers er navnet på Stéphanes mikro-negociant. Vinene herfra er fremstillet på druer fra udvalgte vinhuse i hele Bourgogne - fra Chablis i nord til Pouilly-Fuissé i syd. Dertil kommer druer fra Stéphanes egne marker i Chablis og Pommard.

(Literpris 1.732,00 kr.)

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: