Riesling Bruderthal Grand Cru 2020

Riesling Bruderthal Grand Cru 2020

75 cl

Antal

Pris79,-kr.

Beskrivelse

Riesling Bruderthal Grand Cru 2020

 

Dette er tør og betalbar grand cru riesling fra hjertet af pittoreske Alsace.

 

Lige uden for byen Molsheim ligger Bruderthal, en grand cru mark i Alsace på 18 hektar, hvoraf riesling udgør ca. 40% af vinstokkene. Marken ligger som et amfiteater, der skråner blidt fra 225-300 meters højde. Står man på tæer og kigger stik øst, så kan man akkurat se spiret på domkirken i Strasbourg og mod vest ligger Vogeserne, der beskytter markerne fra kølig vestenvind og den værste nedbør. I dette gunstige klima trives riesling-druen på en jordbund af lerholdig, nedbrudt kalksten i toplaget med ren kalksten i undergrunden. Vinene herfra er ranke og mineralske med salte undertoner

 

Hos Jean Biecher har vinen tilbragt sin opvækst på rustfrit stål, der synes at passe godt med de aromaer og de strukturelle karakteristika, som riesling fra Bruderthal giver.

 

I duft og smag fornemmes druens elegante, florale profil med frisk citrus, samt salte, kalkede mineraler, der skærper sanserne og holder vinens frugtighed i skak. I munden fornemmes let fylde, men ikke desto mindre fremstår vinen via druens karakteristiske syre rank. Smagsmæssigt er vi i den tørre ende, der med yderligere henlæggelse vil aftage og mineraliteten langsomt overtage herredømmet i takt med at syren blødgøres.

 

Jean Biecher Alsace Riesling Grand Cru Bruderthal egner sig til en bred vifte af madretter. Lidt forsømt i dansk regi er de klassiske, rustikke alsaciske tilberedninger med svinekød og syrerig kål, som ved den rette tilberedning er et fantastisk match. Ellers er der et utal af fiskeretter, som vil klæde denne vin.

 

Nydes af rummelige glas ved 8-11°, hvor vinen stadig er let kølig, men hvor aromaerne får lov til at udfolde sig.