Vejl pris 179,95 pr. fl.

Spar33%

Lopez Cristobal Ribera del Duero Crianza 2018

Lopez Cristobal Ribera del Duero Crianza 2018

75 cl

Antal

Før179,95kr.

Nu119,-kr.

Beskrivelse

Madre mía – glæd dig til den nye årgang af Danmarks bedste Crianza-køb. 

 

Det lille vinhus, Lopez Cristobal, har utallige gange bjergtaget vinanmelderne. Tidligere er vinen blevet kåret til ''DK's bedste Crianza-køb'' af den berømte sommelier, Nina Højgaard Jensen.

 

Alle der elsker de saftige Ribera-vine med elegant integreret fadkrydderi, må ikke snyde sig selv for ”Kongen af Crianza”.

Crianza’en er mørk, kirsebærfarvet med lilla nuancer. Slyng glasset og kom med til Ribera del Duero! Her får du en skøn duft af hindbær, modne brombær og viol, der hurtigt følges op af dild, nellike, chokolade, kaffe, kokos og vaniljekrydderi fra fadet. I munden får du en blød og harmonisk smagsoplevelse, der bæres frem af saftig frugt og udsøgte fadkrydderier. Finishen er lang, frisk og suppleres elegant af fine tanniner, dild, kokos og ristede kaffebønner... Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.

 

Anmeldelser af Lopez Cristobal Ribera del Duero Crianza 2017

 

⭐️⭐️⭐️⭐️90-93/100  Houlberg
"5 Thumbs Up: Ved første snif bliver du ikke skuffet ... mørk og alligevel frisk aroma fra modne kirsebær, brombær, hindbær og blåbær, nogen tørhed, et godt præg fra fadene med vanilje, kokos samt mælkechokolade, røg, egetræ ... meget ren Ribera del Duero uden svinkeærinder og uden stor og fed tyngde. I munden overraskes du ... det er skruet vildt godt sammen. Først kommer alt det bløde, cremede og runde ... og så tonser smagen frem med mørk, frisk og saftig frugt, blåbær, brombær, kirsebær og en fin, rund syre, som giver en lang smag ... solidt, langsomt og stensikker igennem drænrøret i halsen. Derefter fanger jeg en svag bitterhed, mineraler, tydelige men aldrig afskrækkende tanniner, nogle ristede elementer, egetræ og krydderier.
Det er sgu en lille Ribera del Duero perle og til prisen tyveri ... spansk for viderekomne. Dermed 5 kæmpestore sombrerohatte med stor skygge op. Hvis vinen var en spansk bil ... så var det næsten Seat Leon Cupra med masser af hestekræfter for pengene."

 

⭐️⭐️⭐️⭐️92/100 Flaskehalsen
"..endnu en lækker sag fra Lopez Cristobal. For mens den store vin Bagús er en mastodont for denne producent, så er Crianza-vinen ligeledes en fremragende oplevelse i sin prisklasse. Crianza betyder at vinen er lagret i mindst to år – og mindst et halvt år på eg. Nogle vil måske hævde at de længere lagrede Reserva eller Gran Reserva-vine er finere, men sådan behøver det ikke altid være. De er først og fremmest dyrere, fordi de i sagens natur koster flere penge at producere, når de skal optage plads i vinhusets kælder – men nogle producenter har bare en helt særlig evne til at skabe vine, der også med kortere tids lagring finder en fremragende balance med en lidt større frugtig friskhed. Det gælder for eksempel for denne vin, der har overbevist mig i flere årgange, og som gør det igen. Masser af power og temperament, men også med en frugtig og naturlig stil, som ikke er alt for bombarderet med fadpræg." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 144,95)

 

⭐️⭐️⭐️⭐️90/100 Ekstra Bladet
"Masser af sorte bær i duften. Flot koncentration med masser af brombær, mocca, mørk chokolade og vanilje. Imødekommende og ganske pæn vin fra Ribera del Duero. Pæn lang krydret afslutning." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 145)

Nyd den lækre Crianza til lam, oksekød, vildt, grill, tapas, and og osteanretninger. Servér ved 16-18°C

Vinen er fremstillet på 95% Tempranilllo, der bliver rundet af og blødgjort af 5% Merlot. Alle druerne er håndhøstet fra mere end 30 år gamle og lavtydende vinstokke på den kalkholdige enkeltmark Finca La Colorada. Vinen tilføres sit skønne, krydrede udtryk fra 12 måneders modning på 70% franske og 30% amerikanske egetræsfade.

 

Om Lopez Cristobal

Lopez Cristobals historie går helt tilbage til 1930’erne, hvor familien Lopez begyndte at avle druer fra egne marker. Vi skal imidlertid helt frem til 1994 før Santiago López realiserede drømmen om at producere vin på egne druer under eget navn. I dag får han hjælp af sønnen, Galo, der indgår i det kompetente og dedikerede team af winemakere.

 

Lopez Cristobal producerer en komplet portefølge af vine, der er både elegante, powerfulde og velafbalancerede. Kort sagt: Vine med klasse. Cristobals vine udgør en smuk forening mellem moderne og traditionel Ribera og placerer sig et sted midtimellem.