Vejl. 369,95 pr. fl.

Spar62%

Masca del Taco Primitivo di Manduria Riserva Piano Chiuso 2018

Masca del Taco Primitivo di Manduria Riserva Piano Chiuso 2018

75 cl

Antal

Før369,95kr.

Nu139,-kr.

Beskrivelse

Vis mig Italiens bedste Primitivo…Piano Chiuso er svaret!

 

En power Primitivo på hele 16,5 % alkohol!

 

For tredje gang i træk høster topvinen de maksimale point fra flere anmeldere! En muromkranset enkeltmark med 70 år gamle ’’buskvine’’ leverer råstoffet til den gigantiske Primitivo-oplevelse…

 

Masca del Taccos vine storhitter – og dette er afgjort den største af dem alle.

 

En mørk tæt farve i glasset. Brombær og syltede kirsebær, sorte bær i massevis, blander sig med hinanden i den kraftfulde og enormt potente vinoplevelse, der får meget anden Primitivo til at ligne fortyndet saftevand ved siden af. Masser af syre og struktur kombineret med en smule bitterhed løfter oplevelsen op på et højere niveau og bidrager til at tøjle frugtsødmen. Læder, tobak, kakao, sort peber og nellike strejfer næsen i den meget mørke og massive vinoplevelse. Primitivo på højt plan! En seriøs vin... Drik nu eller gem +10 år fra høståret.

 

Anmeldelser af Piano Chiuso 2018

 

99/99 point - Luca Maroni
3 røde glas ud af 3 mulige - Gambero Rosso

94/100 Rasmus Christensen, WineWherever
"Fra de smukke solbagte marker klods op af Piano Chiuso palme omkranset residens kommer denne kraftfulde sag. Den har fyldige noter af læder, frisk tobak, sorte bær, violer og krydderier. Den har godt med frugtsødme men den er virkeligt godt opvejet af en spændstig syre og en struktur der får vine til at fremvise en seriøsitet, der er bemærkelsesværdig og indbydende. Hen mod eftersmagen har den en let bitterhed, som virkelig bidrager positivt til helhed udtrykket."

 

GOLD MEDAL - Berliner Wein Trophy

 

4,3 stjerner Vivino  (219 bedømmelser, bedst bedømte årgang, set d. 13-01-2022)

 

Vinen anbefales til oksekød, lam, vildt, barbecue og faste, modne oste. Server ved 16-18 °C.

Vinen er lavet på 100 % Primitivo, der høstes fra solbagte ’’buskvines’’ i Mandurien i Apulien. Området er kendt vidt og bredt for at producere nogle af de bedste Primitivo’er i verden med masser af fylde og power. Topmarken er omkranset af en mur, og kun de absolut bedste druer fra parcel nr. 26, 27 og 63 inden for afhegningen ender i Masca del Tacco’s luksus Primitivo. Ekstra lang fadmodning på egetræ i solid Riserva-stil fuldender vinen med krydderi og kompleksitet, der gør den til en særklasseoplevelse. 

 

Om producenten

I 2010 grundlagde Amando Mergè, og sønnen Felice, Masca del Tacco. De overtog og moderniserede et gammelt kooperativ på Salento-halvøen i Apulien. I dag råder Masca del Tacco over 50 hektar, der fortrinsvis består af gamle vinstokke.

 

De arbejder traditionelt og manuelt i marken, mens vineriet er gearet til topmoderne produktion af rene og frugtige vine.