Château Verbois La Réserve Bordeaux Superieur 2017

Château Verbois La Réserve Bordeaux Superieur 2017

75 cl

Antal

Pris59,-kr.

Beskrivelse

Dette er en vellavet bordeauxvin fra et familiebrug, der drives af familien Pailhet, der dyrker 64 hektar vinmarker i Entre-Deux-Mers.

 

Dette er vin i et menneskeligt prisleje, der udmærker sig ved at være holdt i den klassiske, tørre stil.

 

Druerne er de stedbundne merlot med et lille tilskud af cabernet franc, der er vinificeret på rustfrit stål med temperaturkontrol.

 

Duft og smag har især rød frugt med ribs og tranebær, men også solbær og blomme sniger sig ind. Der er let fylde med en elegant personlighed, der er en sjældenhed for prisklassen i en verden, hvor hverdagsvine er underlagt en smagsmæssig ensretning. I stedet for bassefylde og frugtsødme kan man nyde, at Château Verbois ikke mætter smagsløgene efter første glas, men animerer til mere.

 

En fornuftig ’tirsdagsvin’ til kødretten – med andre ord ikke en stor, kompleks vin, men derimod en vellavet, ærlig og ukompliceret sag, der byder på klassiske dyder.

 

Nydes nu og de næste par år frem, serveret ved 16-18° af rummelige rødvinsglas.

(Literpris 78,67 kr.)

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: