Jean Gagnerot Pommard 1er Cru Clos de la Commaraine 2012

Jean Gagnerot Pommard 1er Cru Clos de la Commaraine 2012

75 cl

Antal

Pris249,-kr.

Beskrivelse

Jean Gagnerot Pommard 1er Cru Clos de la Commaraine 2012

 

10 år gammel, drikkemoden 1er Cru Bourgogne fra monopolmarken, Clos de la Commaraine.

 

  1. Cru Commaraine har altid leveret noget af det mest eftertragtede vin i Pommard. Selveste Thomas Jefferson køber under sit besøg som præsident 126 flasker ”Commaraine”til eget forbrug!


I 2018 købte et amerikansk ægtepar den fremragende enkeltmark og siden da er priserne eksploderede. Skal man købe en ny årgang ”Commaraine” må man hoste op med minimum 1000 kr.

Det er nu, hvis du skal opleve perfekt drikkemoden Bourgogne fra en af de mest eftertragtede Pommard-marker.

Vinen præsenterer sig med en dyb, intens granatrød farve, der i kanten har små modne teglstensnuancer. Slyng vinen og op af glasset hvirvler tætte sorte bær, modne jordbær, ribs og rosenblade. I munden finder man ud af, hvad Pommard-power betyder! Krydderier, staldhalm, beef jerky, blåbær og solbær pryder smagspaletten med masser af intensitet. Vinen har velvoksne tanniner, der følges på vej af et komplekst fadpræg og en mineralsk finish med sød pibetobak og lakrids. Drikkemoden nu, men kan sagtens gemmes +15 år fra høståret.

 

Anmeldelser af Jean Gagnerot Pommard 1er Cru Clos de la Commaraine 2012

⭐️⭐️⭐️⭐️94-97/100 Houlberg
"6 Thumbs Up: Der er noget Dr. Jekyll og Mr. Hyde over vinen, som i glasset er lys, transparent teglfarvet med en let, elegant samt småbrunlig nuance, mens den duftmæssigt viser sine maskuline og småanimalske biceps frem, men på en lidt lys og yndig facon. Dertil kommer først lidt lyse, flæskede samt småmælkede noter, jordbær og vilde skovbær, vilde parfumerede og smørduftende blomstermarker, en snert af lidt engelsk lakrids, peber, tobak og våde fade. I munden mærkes det også, at frugten er en snas mørkere end ved de foregående vine, men det er stadigvæk med en syrlig og dyb kant, masser af tørre tanniner, stram og fyrig frugt og vinen viser absolut ingen tegn på alder. Alt er spillevende og skriger gem mig nogle år i kælderen, men det gør jeg ingenlunde, for det smager fremragende allerede nu. Og med lidt luft og varme i glasset, så får vinen også mere sammenhængskraft, sødme og venlighed med i forestillingen."

 

Nyd vinen til mørbradbøf, vildt, fjerkræ, stegt tun, simreretter og kraftige oste. Servér ved 15-16°C.

 

(Literpris 332,00 kr.)

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: