Beskrivelse
Portvinen har i 10 år været tålmodigt lagret i pipas - de traditionelle portugisiske egetræsfade - i Rozès’ kældre i Vila Nova de Gaia i Portugal og kan karakteriseres som en let sødlig portvin med særdeles delikat og intens duft med noter af nødder, figner, rosiner og citrus. Farven er rødlig med et flot orange og gyldent skær, mens smagen er både fyldig, elegant, kompleks, blød, lækker og frisk. Det er en velbalanceret og velstruktureret portvin i perfekt harmoni med silkeblød eftersmag. Den anbefales serveret afkølet og er særdeles velegnet til eksempelvis chokoladedesserter, risalamande, is, kirsebær, tørret frugt samt milde oste.
Rozès, der blev grundlagt i 1855 af M. Ostende Rozès, har siden 1999 været en del af en af verdens største producenter i Champagne - nemlig Vranken Pommery Monopole. Rozès-mærket er verdenskendt og eksporteres til mere end 40 lande, hvor Frankrig, Belgien, Tyskland og Skandinavien er de vigtigste markeder. Alle vindruer på Rozès’ vingårde er certificeret som bæredygtigt landbrug i henhold til PRODI-principper for integreret produktion og vedligeholdelse af økosystemer. Blandt flere parametre indebærer dette at vedligeholde økosystemers stabilitet for eksempel i form af sund jordbund og rent vand, at bevare naturlige ressourcer og dyreliv samt at fremme biodiversitet.
Middelalderens portugisiske Dronning Isabel, som helt fra barnsben var kendt for sin venlighed og store generøsitet. Sagnet fortæller, at spanske Isabel (Elizabeth), som blev gift med Portugals Kong Denis i middelalderen, og udviste stor barmhjertighed og medfølelse for de fattige. Isabel var også meget troende og brugte en stor del af sin tid på at bede til Gud. Ifølge sagnet forlod hun ofte kongepaladset for at give mad til de fattige, og det er i den forbindelse fortællingen om rosemiraklet er opstået. Efter kongen havde opdaget, at hun forlod paladset for at give mad til de fattige, forbød han hende at gøre det. Han truede med at låse hende inde og indskrænke hendes bevægelsesfrihed til paladset. Men hun gav aldrig op, og hun forlod hver dag paladset bag kongens ryg - nogle gange i forklædning. En vinterdag bar hun stykker af brød skjult i sin kjole. Kongen så hun gik ud og stoppede hende med ordene: ”Hvad bærer du på?”. Hun svarede: ”Roser, Deres Nåde”. Han troede hende ikke, fordi det var vinter, så han bad hende vise ham roserne. Lydigt foldede hun sin kjole ud, så han kunne se - og der var roser i stedet for brød. Denne mirakelfortælling, som hurtigt blev kendt i hele landet som rosemiraklet, er den mest berømte fortælling om Isabel, der blev gjort til helgen.
P18
