Schloss Vollrads Winkel Riesling Kabinett 2019

Schloss Vollrads Winkel Riesling Kabinett 2019

75 cl

Antal

Pris225,-kr.

Beskrivelse

 

 

Schloss Vollrads, Winkel Riesling Kabinett 2019

Schloss Vollrads er et fornemt gammelt slot, der siden 1211 og frem til 1997 var i familien Greiffenclau’s eje. Den sidste i det lange slægtled var Erwein Graf Matuschka-Greiffenclau, der var 29. generation og som gjorde et stort arbejde for at skabe fremragende vine og for at overbevise verden om, at gode tyske vine ikke kun er forfriskende ”terrassevine”, men at de i høj grad kan indgå i gastronomiske sammenhænge. I 1997 mistede Erwein Graf Matuschka-Greiffenclau alle sine penge og begik selvmord. Slottet ejes i dag af banken Nassauische Sparkasse.

Siden 1999 har dette verdens ældste kvalitetsvinbrug markeret sig som et mønsterbrug med en ubrudt række af fremragende vine fra basis til top. Med Rowald Hepp som karismatisk og kompetent leder har vinbrugets medarbejdere ydet en kæmpeindsats for at genrejse dette vinhus og genskabe de enestående vinkvaliteter, som det igennem tiderne har vist. Husets vine er igen blevet et vigtigt samlerobjekt for vinentusiaster, og huset selv er blevet en yndet læreplads for kommende ønologer og agronomer i Tyskland. Siden sin tiltrædelse som chef har Rowald Hepp fornyet hele kælderen og markarbejdet, og det er lykkedes for ham at producere en ubrudt række af vine fra Qualitätswein til Trockenbeerenauslese hvert år. Schloss Vollrads 55 hektar vinmarker er beliggende på sydvendte skråninger og er udelukkende beplantet med Riesling druer.

 

Schloss Vollrads, Winkel Riesling Kabinett 2019

En delikat frugtig og elegant Kabinett, der prikker lidt på tungen. I duften besidder den fine mineralske noter og aromaer af hyldeblomst, fersken og mirabelle. Vinen har et fascinerende samspil mellem sødme og syre, hvilket gør den til en ideel madledsager.

 

 

(Literpris 300,00 kr.)

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: