Maison Albert Bichot Domaine du Pavillon Meursault 2019

Maison Albert Bichot Domaine du Pavillon Meursault 2019

75 cl

Antal

Pris479,-kr.

Beskrivelse

 

Meursault (økologisk), Domaine du Pavillon, Maison Albert Bichot, Beaune, Frankrig

 

Vinen har en diskret duft af ristet egetræsfade, der efterfølges af elegante blomster- og pæreraromaer. Smagen er kraftig, velafbalanceret og tæt, med blandt andet dejlige noter af brioche (fransk pastry). Afslutningen er vedvarende og meget aromatisk.

Vinen kan anbefales til skaldyr, fisk, foie gras og lyst kød.

 

 

Vinfirmaet Maison Albert Bichot blev grundlagt af Bernard Bichot i 1831 i den lille by Monthelie. I dag er det sjette generation, der driver firmaet, som har til huse i Beaune lige udenfor bymuren. Bichot repræsenterer marker overalt i Bourgogne, og er i dag én af de største Bourgogne-eksportører. Endvidere ejer Bichot de fire højt respekterede Domainer: Domaine Long-Depaquit i Chablis, Domaine Adélie i Mercuray, Domaine du Clos Frantin i Nuits-Saint- Georges og Domaine du Pavillon i Pommard.

 

Igennem de seneste år har Maison Albert Bichot gennemgået et generationsskifte, ikke kun i ledelsen af firmaet som i dag varetages, af Alberic Bichot, men også i hele opbygningen omkring vindyrkning og vinifikation. Fra tidligere at have dyrket og produceret stor set alle vine på centralt hold fra Beaune har man i dag oprettet teams af vinfolk, der er specialister i fremstilling af vin – hvad enten det er i Chablis, Côte de Beaune, Côte de Nuits eller andre steder. Ligeledes foregår produktionen på domainerne, inden de færdige vine bringes til kældrene i Beaune, hvorfra de pakkes og bliver sendt ud til alle ender af verden.

 

Siden Bichot i 1993 købte Domaine du Pavillon i Pommard, har domainet ekspanderet til i dag at eje 17 hektar. Domaine du Pavillon med tilhørende vineri er beliggende i hjertet af den 4 hektar store vinmark Clos des Ursulines. Ligesom på Domaine du Clos Frantin er hele det maskinelle produktionsapparat elimineret til fordel for manuelt præcisionsarbejde. På domainets vinmarker er kemiske vækstfremmere ligeledes blevet elimineret til fordel for naturlig gødning. Såfremt det er nødvendigt, benyttes endvidere grøn høst for at opnå høj druekvalitet med lavt udbytte. Den årlige produktion på Domaine du Pavillon er på kun 90.000 flasker. Det kan endvidere nævnes, at Bichot’s adm. direktør Alberic Bichot (født i 1964) sammen med sin hustru og to børn, til dagligt bor på det meget smukke Domaine du Pavillon.

 

K33

(Literpris 638,67 kr.)

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: