Domaine Piguet-Chouet Meursault Vieilles Vignes 2019

Domaine Piguet-Chouet Meursault Vieilles Vignes 2019

75 cl

Antal

Pris299,-kr.

Beskrivelse

Meursault er et navn, som det kræver sit at leve op til. Domaine Piguet har ikke noget

at lade sig høre på den front, for deres Meursault er intet mindre end genial!

 

Og hvad er det så, der gør deres Meursault mere end ’’almindeligt god’’? Jo, man kunne pege på de gamle vinstokke, der giver ekstra koncentration i vinene. Man kunne også pege på markerne, der liggende snublende nær de berømte 1. cru’er Les Perrières og Les Genevrières. Eller domænets dygtige håndværk og teknikker. Der er mange ting at sætte fingeren på. Domaine Piguet kan bare et eller andet med deres hænder...

 

Elegant, lækkert smørfed og samtidig sitrende mineralsk på samme tid... Ja, det smager bare hamrende godt.

 

Domaine Piguets vin er og bliver en fornem repræsentant for Meursault!

 

Smagenote

Lys gul i glasset med grønlige toner. Næsen tager et lille tilløb og indledes med vibrerende citrusnoter, der bevæger sig over i et boblende frugtunivers af lyse ferskner, æbler og pærer. Lidt florale toner titter frem undervejs. Knasende hasselnødder og honning popper op, inden smagen kun nødtvungent fader ud og kulminerer i en herligt sprød og fjederspændt mineralsk afslutning. Ultra-elegant og samtidig med en dejlig smørfedme, der sætter sig i hele mundvigen og efterlader sig en velbehagelig fornemmelse. Mesterlig Meursault! Drik nu eller gem 5-15 år fra høståret.

 

Vinen passer især godt til hummer, krabbe og kongerejer i cremede saucer. Det samme gælder lyst fjerkræ og kød. Meursault er især et fortrinligt match til hummerbisque og sødmefulde, delikate jomfruhummerhaler serveret med hvidløg og smør. Går også godt til ost. Server ved 13-15 °C.

 

Vinen er lavet på 100 % Chardonnay fra Meursault-appellationen i Bourgogne. Markerne ligger tæt på 1. cru’er som Les Perrières og Les Genevrières. Jordbunden er rig på kalksten, hvilket forsyner vinene med en udpræget mineralitet. Modnet på burgundiske egefade.

 

Om Domaine Piguet-Chouet

’’Max Piguet owns one of the most reliable domaines in Auxey-Duresses.’’

 

Clive Coates er Master of Wine og har tilbragt de sidste 30 år i Bourgogne. I sit murstenstunge mastodontværk ’’The Wines of Burgundy’’ kalder han Domaine Piguet for et af de mest pålidelige domæner i området. Man kan altså stole på, at kvaliteten er i orden og konsistent hvert år, når man køber vin fra familiehuset med de beskedne 12 hektar. Domaine Piguet skuffer aldrig.

 

Max Piguet arvede det kvalitetssikre domæne fra sin far i 1979. Senere tog vinhuset navn efter hans kone Anne-Marye Chouet, som han ægtede i 1981, hvor vinhuset gennemgik sin navneændring. Også sønnerne William og Stéphane tager del i arbejdet. Stilen er kendt for at være blød og uden skarpe kanter. Indsmigrende og lækker – behagelige Bourgogne-vine, der holder samme høje niveau fra år til år!

 

Faktisk er det mest franskmændene, som er aftagere af vinene fra Domaine Pigeut- Chouet. Og de ved, hvad der er godt... I dette tilfælde er det i hvert fald sandt. Omverdenen har ikke rigtig fået øje på det lille domæne endnu. Men det har vi. Derfor er vi glade for at kunne præsentere denne Piguet-perle, som tilbyder Bourgogne-value, når det er allerbedst!