Vejl. pris 459,95 pr. fl.

Spar45%

Lopez Cristobal Bagus Ribera del Duero 2018

Lopez Cristobal Bagus Ribera del Duero 2018

75 cl

Antal

Før459,95kr.

Nu249,-kr.

Beskrivelse

Vil helt klart hellere drikke denne Bagús end fx Flor de Pingus."

Så vild var Houlberg med årgang 2017..

 

Nu får den dobbelte testvinder Bagus 2018 endnu vildere topratings! Bedste spanske stjernevin hos Flaskehalsen - og med imponerende 96-100 point vinder af Zarcillos ærespris Great Gold i konkurrence med over 1600 spanske og internationale vine!

 

De kostbare druer kommer fra stokke, der er hele 85 år gamle og dermed ekstremt lavtydende. Her er der klemt og presset hver en smagsintens dråbe ud af druerne.

 

Derfor kan Lopez Cristobal kun lave ca. 5.000 flasker af sin konge-vin, der giver baghjul til sine langt dyrere konkurrenter, herunder Flor de Pingus, som Houlberg bekræfter i sin anmeldelse. Bagús leverer kultvins-eliksir til under den halve pris!

 

Smagenote

Forførende dyb kirsebærrød farve med violette nuancer. Den komplekse næse vidner om årgangens storhed med intense noter af moden, mørk frugt, blåbær og hindbæressens, der elegant sammenvæves med dybere noter af cigarkasse, ristede espressobønner, lakrids og kokos fra fadet. I munden er vinen ekstremt rig og fremviser en overdådig frugtkoncentration, der i eftersmagen får luft under vingerne af luksuriøse fadkrydderier og seriøse, polerede tanniner. Fantástico!

Drik nu, eller gem i +10 år fra høståret.

 

Anmeldelser af Lopez Cristobal Bagus Ribera del Duero 2018

 

96-100/100 "GREAT GOLD" - Zarcillo Consurso Internacional de Vino 2021

 

96/100 Guía de Vinos y Aceites

 

95/100 "TESTVINDER: STORE SPANSKE STJERNER" - Flaskehalsen

 

"Det er lidt imod fornuft, at Bagus fra vinhuset Lopez Cristobal år efter år begejstrer mig. For en ting er at den er fadlagret 14 måneder, men tilmed udelukkende på nye fade. Det giver ofte vine med et så massivt fadpræg, at det bliver for meget for mig. Sådan er det bare ikke med Bagus, der er skabt på eminente druer fra stokke, der er 85 år gamle. Det giver så meget smag, og balancen mellem de tydelige fadnoter og den bløde og lækre stil, der er i druesaften, er bare perfekt. Lang hviletid på flaske gør underværker, og det mest irriterende ved denne vin er faktisk, at den næppe får lov at ligge længe nok i kælderen. For den har et stort lagringspotentiale, men samtidig smager den allerede så forrygende, at det er umuligt at holde nallerne fra den." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 389,95)

 

95/100 Rasmus Christensen, Winewherever

 

"Denne kraftvin kommer fra 85 år gamle vinstokke plantet i kalkholdig jord, der bidrager med intensitet og syre. Den dufter af mørke bør, nødder og rålakrids. I munden er den intens, fyldig og opløftet af en livlig og høj syre der får mundvandet til at drive. Bagus er en meget struktureret og vel orkesteret vin, der har mange mange år forude til at udfolde sit fulde potentiale."

 

93-94/100 Houlberg

 

"5,5 Thumbs Up. Næsen nærmest skriger Ribera ... dyb, sort frugt, blåbær, brombær, blommer, sorte kirsebær og vild dybde. Det er sgu en vin med skrald på, fed, opulent og fadpræget. Der er masser af fadnoter som vanilje, kanel, tobak, mælkechokolade, kaffe, sød lakrids, søde krydderier og ristede elementer. Men der fornemmes også friskhed i frugten, lidt grønne elementer og minder ret meget om 2017'eren. Smagsmæssigt er det også en stor, fyldig og bastant vin, men det hele leveres bare blødt, smooth, flødeagtig og virkelig cremet. Men det er samtidig med masser af nerve, et bundt vilde tanniner med en tør, rank og nærmest frisk side. Det tørre, syrlige og friske går fint hånd i hånd med alt det kraftige, intense og mørke smage med lidt solbær, brombær og modne kirsebær, tør engelsk lakrids, bitter mørk chokolade, vanilje, kaffe og søde krydderier. Man får både kraft, power, bid og elegance på flot balanceret facon."

 

92/100 & Premium Gold Medal - Gilbert & Gaillard

 

Gold Medal - Concurso International de Vinos Bacchus

 

4,1 stjerner Vivino (913 ratings. 19/10/21)

 

Den flotte vin går særdeles godt til lam, grillet oksekød, kraftige tapas, vildt og modne oste. Nydes ved 15-17°C

 

Lopez Cristobal Bagús 2018 er fremstillet på 100% Tempranilllo. Druerne håndplukkes fra 85 år gamle stokke, der vokser i 850 meters højde på kalkholdige Pago de Manvirgo.

 

Temperaturstyret gæring ved 28°C for optimalt udtræk af farve, smag og tannin. Modnet 14 mdr. på 100% nye egetræsfade, heraf 50% franske og 50% amerikanske. Vinen færdigmodner hele 18 mdr. på flaske før frigivelse. Samlet produktion: ca. 5.000 flasker.

 

Om Lopez Cristobal

 

Den passionerede vinentusiast Santiago Lopez, som var uddannet inden for landbrug, købte til at begynde med vinstokke i Ribera del Duero. Til at starte med solgte han udelukkende sine druer til andre vinerier, men drømmen var hele tiden at kunne lave vin selv. Hans kone, Lola Cristobal, var ud af en familie, der dyrkede druer, så hun kunne bistå ham i forfølgelsen af drømmen.

Det førte i 1994 til grundlæggelsen af vineriet Lopez Cristobal, der er en sammentrækning af parrets efternavne. Der blev foretaget store investeringer og lagt hårdt arbejde i udviklingen af vineriet. Og snart var de klar til at producere vin selv. En drøm var nu opfyldt. I dag får de hjælp af sønnen Galo, der indgår i det kompetente og dedikerede team af winemakere. Lopez Cristobal råder over 50 hektar vinmarker, fordelt på 9 terroir-specifikke parceller omkring Roa de Douro.

Fra hoveddruen Tempranillo, samt 5 hektarer med Merlot, Cabernet Sauvignon og Albillo, frembringer Lopez Cristobal en komplet portefølje af topanmeldte Ribera del Duero-vine, der både er elegante, powerfulde og velafbalancerede. Kort sagt: Vine med klasse. Cristobals vine udgør en smuk forening mellem moderne og traditionel Ribera- vin og placerer sig et sted midtimellem.