Vejl. pris 599.- pr. fl.

Spar25%

Dominio del Aguila Reserva Ribera del Duero 2016

Dominio del Aguila Reserva Ribera del Duero 2016

75 cl

Antal

Før599,-kr.

Nu449,-kr.

Beskrivelse

Dominio del Aguila Reserva imponerer som Nr. 2 på Parkers rangliste over Ribera del Duero 2016. Flere point foran sine direkte og dyrere rivaler, Aalto PS samt Peter Sissecks Flor de Pingus.

 

Endnu vildere er kvalitetsstemplet fra Falstaff, der med 98 point toprangerer Aguila Reserva 2016 som en sensationel nr. 3 på listen over "Spaniens 100 bedste vine". Foran Vega Sicilia Valbuena, Aalto og adskillige andre ikoniske Ribera de Duero-vine.

 

Endelig erklærer danske Houlberg sig skræmmende tæt på 7 perfekte tommelfingre (98-100 point) til Reserva 2016, som (igen foran Flor de Pingus) er anmelderens suverænt bedst ratede Ribera del Duero nogensinde.. Den her vin er bare for vild!

 

Smagenote

Mørk kirsebærrød med fortryllende duft af violer, sorte kirsebær, brombær og mørke blommer, sirligt sammenvævet med skovbund, balsamico og soya samt nellike, chokolade og espressobønner fra fadlagringen. I munden tæt kirsebærfrugtig med overvældende nuancerigdom og kompleksitet i den minutlange, stramt strukturerede finish. Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.

 

Anmeldelser af Dominio del Aguila Reserva 2016

 

98/100 Falstaff

(NR. 3 - SPANIEN TOP 100)

 

97-98/100 Houlberg
"6,5 Thumbs Up med pil op: Duftmæssigt er det ikke arketypisk rød Ribera del Duero, for vinen har en vild, blomstret og nærmest paralyserende parfumeret aroma, let som en springbuk i løbetid, lettere dyrisk med netop noget, som kan minde om lugten af pelsen på et dyr. Derudover er der så violer, friske, mørke og vilde bær, brombær, tyttebærgele, drikkeyoghurt, krydderier, en sart men håndfast syre, mens fadene er integrerede på den smukkeste måde ... sådan et lille subtil dask til næseborene med afsmitning af lidt mælkechokolade, kanel, vanilje, en stor cafe latte ... det er bare kompleks, givende, svævende og elegant. Nogle gange er det svært at formidle ... pin- pointe en duft helt præcis, men det er som den har et ekstra bjerggear eller 7. potens, som løfter duften ovenover os almindelige dødelige. I munden er der smeltepotentiale ... vinen er cremet og smelter nærmest, så mit hjerte også smelter. Den er intens uden at blive alt for kraftig og fed. Der er masser af tanniner, men de føles polerede som den mest skinnede messing lysestage, selvom man bagefter kan mærke, at de fortsat sidder og grovhygger sig i munden. Frugten er slet ikke mørk, men intens med blommer, kirsebær og jordbær med tonsvis af friskhed og en silkeagtig smooth struktur. Den er som at nedsænke sig i en brun, blød velour- eller fløjssofa og blot glemme resten af verdenen. Det varer lige 0,75 liter ... men fuck hvor går de 0,75 liter hurtigt. Det er lidt af et elegant bæst. Det er ganske enkelt fortryllende og jeg er skræmmende tæt på at hive de helt store 7 fingre frem, men 6,5 houlbergske fingre er sikre med pil op."

 

97/100 Robert Parker

"Quite different from the 2015 was the 2016 Reserva, a red from a cooler year with good yields, so they were able to increase production of this wine over twofold and increase the quality! It took some seven months to complete fermentation, and the élevage in barrel lasted some 29 months. It has an incredible nose, violets and something musky, intriguing, complex and nuanced, mysterious and difficult to define, with some notes reminiscent of soy sauce. The palate is seamless and with terrific balance, a silky texture and very fine but chalky tannins. This is an amazing Ribera del Duero. 18,834 bottles and 519 magnums produced. It was bottled in April 2019."

 

96/100 Tim Atkin

 

96/100 Guiá Peñin

"Cherry red. Aromas: expressive, red fruits, dark fruits, ripe fruits, balsamic, sweet spices, a hint of wild berries. On the palate: elegant, full, long."

 

4,4 stjerner Vivino (273 bedømmelser. 16/01/2021)


Anbefales til lam, krogmodnet oksekød, and, vildt, sortfodsskinke samt modne oste.

Nyd vinen ved 16-18°

 

Domino del Aguila Reserva 2016 er baseret på håndhøstede druer fra +100 år gamle vinstokke, ved landsbyen La Aguilera i 900 meters højde. 90% Tempranillo samt 10% samplantede sorter som Albillo, Bobal, Garnacha og Tempranillo Gris. Jordbunden består af kalk og rødt ler.

Traditionel fodtrampning af hele drueklaser, samt gæring uden tilsætning af kulturgær. Modnet 29 mdr. på hovedsageligt franske fade. Manuel aftapning uden klaring og uden filtrering.

 

Dominio del Aguila har på få år præsteret, hvad ingen hidtil troede muligt: at opnå Parker-ratings på niveau med legendariske Vega Sicilia samt Spaniens dyreste vin, Pingus. Dominio del Aguila blev grundlagt i 2010, og drives af parret Jorge Monzón og Isabel Rodero.

 

Jorge Monzón fra Dominio del Aguila er ønologuddannet i Frankrig – og har årelang erfaring fra hhv. Domaine de la Romanée-Conti og Bodegas Vega Sicilia. Spanske vine i indiskutabel verdensklasse...