Poggiarellino – Brunello di Montalcino DOCG 2014

Poggiarellino – Brunello di Montalcino DOCG 2014

75 cl

Antal

Pris249,-kr.

Beskrivelse

I Toscanas bløde bakker dyrker ægteparret Anna og Lodovico Ginotti både oliven og druerne til Poggiarellino - Brunello di Montalcino DOCG 2015. De er begge godt oppe i årene, og de tager sig særdeles god tid til at dyrke jorden med håndkraft i overensstemmelse med gammeldags landbrugsprincipper uden brug af sprøjtemidler. Det vil med andre ord sige, at produktionen foregår på naturens præmisser og ikke på markedskræfternes.

 

I samme ånd lagres vinen på traditionelle botti fremfor moderne barriques, da man ikke ønsker at sløre den vin, som naturen har frembragt. Naturligvis kan det hænde, at solen ikke får modnet alle druerne lige perfekt. Det er der naturligvis også råd for. De frasorteres nemlig manuelt, drue for drue. Således er det kun de allerypperste druer, der får lov at blive til Poggiarellino-vine.

 

Her har man altså vitterlig fornemmelsen af at stå med et gennemført landbrugsprodukt i ordets bogstaveligste forstand. Og vel at mærke ikke et produkt, der er uanede mængder af: Ginottis årlige produktion sniger sig kun lige op på samlet 850 kasser vin. 500 kasser Brunello di Montalcino og 350 Rosso di Montalcino.

 

Den eftertrykkelige grundighed fortsætter i kælderen

 

Anna og Lodovico Ginotti laver traditionel eller 'gammeldags' Brunello med højt lagringspotentiale. En Brunello skal fadlagre i 24 måneder. Ægteparrets ekstreme omhyggelighed kommer igen til syne: Fadene er alle nøje udvalgte og komplet tætte. Der bliver simpelthen ikke gået et mulehår på kompromis med kvaliteten. Når den tappes, foregår det naturligvis også ufiltreret, for på den måde bevares mest mulig saft og kraft i vinen og det øger lagringspotentialet.

 

Druen til Poggiarellino - Brunello di Montalcino DOCG 2015 er en klon af Sangiovese, nemlig Sangiovese Grosso. Det er en både mørk og kraftfuld vin, der først åbner sig helt for dig efter dekantering. Derfor anbefaler vi selvfølgelig dette. Det fortjener både du og vinen. Duften er klassisk Sangiovese med kirsebær og solbær, men også med et mørkt tvist af grafit, tjære, pibetobak, røget bacon og mineralske facetter. Smagen er indtrængende rig og med en bredt nuanceret kompleksitet. Tanninerne optræder fintpolerede og helhedsindtrykket er meget harmonisk.

 

Den er allerede nu en spændende oplevelse at nyde af store glas, men der er afgjort fornøjelse i den 15-20 år fra høståret. Du kan med andre ord roligt købe en kasse eller to og følge udviklingen.

Server den ved 16-18 grader. Den går godt i spænd med festlige anretninger. Den vil være dejlig til både vildt, lam og oksekød. Vælg kød af høj kvalitet som matcher vinen.

 

Anmelderne siger...

James Suckling: "Plenty of dust and ripe fruit, such as dried redcurrants, strawberry jam and raspberry fool. Lots of mahogany and old piano, too. Decadent with dark-chocolate flavors and rustic tannins, but there’s a fine line of acidity to drive this to a tidy if silty finish. Drink from 2025." (smagt oktober 2019)

 

Wine Enthusiast: "Aromas of fragrant purple flower, crushed mint and woodland berry migle with a whiff of dark spice. Mirroring the nose, the linear palate shows sour cherry, orange zest, star anise and a smoky note alongside dusty tannins and fresh acidity" (smagt juli 2020)

 

 

 

K87

(Literpris 332,00 kr.)

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: