Vejl. pris 719,95 pr. fl.

Spar45%

Stéphane Brocard Closerie des Alisiers Chambolle Musigny 2017

Stéphane Brocard Closerie des Alisiers Chambolle Musigny 2017

75 cl

Antal

Før719,95kr.

Nu389,-kr.

Beskrivelse

‘’If I was to describe the general character of the 2017 pinot noir wines it is a vintage with plenty of fragrance, attractive fruit, lacy tannins, reasonably strong terroir character...’’

- JamesSuckling.com

 

Har du terroir på hjernen? Og er du tosset med Pinot Noir i sin mest elegante og feminine udgave, der udtrykker jordbund og druesort med mesterlig præcision som en maler?

Så prøv denne silkefine og uimodståeligt frugtrige Chambolle fra en vaskeægte burgundisk ’’terroirårgang’’. Wine Spectator stempler årgangen som ’’outstanding’’ med vilde 94 point, og det er svært at være uenig, når man smager Brocards eksemplar fra et af Bourgognes mest eftertragtede områder...

Brocards Musigny-mesterværk byder på en nøjagtig gengivelse af terroir og druesort, der virkelig får lov til at skinne igennem... En smuk parfume og en klassisk chambollesk elegance hæver oplevelsen op i en klasse for sig! Her er et ’’wauw’’ på sin rette plads – intet mindre!

Smagenote

En flot farveintensitet. Kirsebærrød med et lilla slør. Friske røde bær trylles frem af flasken, kirsebær, solbær og hindbær træder listigt frem for til sidst at forene sig med hinanden, en hjertevarmende frugtglæde uden nogen ende. En klassisk skovbundsnæse, som når det lige har silet ned mellem træerne, svampe er også på tapetet sammen med tilpas krydrede fadnoter. En stærk mineralitet, klare fornemmelser af terroiret, runder sammen med friskheden den storslåede oplevelse af. En virtuos vinøs præstation... Drik nu eller gem 7-10 år fra høståret.

 

Anbefales til rødt kød, fjerkræ, andebryst, fuglevildt, indmad og svamperetter. Servér ved 15-17°C.

Vinen er fremstillet på 100 % Pinot Noir. Druerne høstes fra 45 år gamle vinstokke, der gror på kalkstensholdige marker i den verdensberømte kommune Chambolle-Musigny, hvor man finder nogle af de fineste vinmarker i Bourgogne. Området er kendt for sine yderst feminine og elegante vine. Fremstillingen af vinen foregår på traditionel burgundisk vis. Modnet i 10-12 måneder på franske fade, heraf 40 % nye for at give ekstra struktur, krydderi og kompleksitet.

Om Closerie des Alisiers (Stéphane Brocard)

Med sympatiske priser og ratings helt op til 96 point i bl.a. Wine Enthusiast byder Closerie des Alisiers på noget så sjældent som decideret fremragende bourgognekøb!

Som søn af verdensberømte Jean-Marc Brocard i Chablis kan det undre, at talentfulde Stéphane Brocard er gået solo med sit eget projekt, Closerie des Alisiers.

For den ambitiøse Stéphane var det imidlertid ikke optimalt at dele styringen af faderens vingård med sine to søskende, sin svoger og sin svigerinde. Og som stor bourgognekender rakte Stephanes interesse samtidig ud over Chablis.

 

I 2007 grundlagde han derfor Closerie des Alisiers og slog sig strategisk ned i Marsannay – i smørhullet mellem Chablis (mod nord) og Bourgones berømte Cote d’Or (mod syd).

Closerie des Alisiers er navnet på Stéphanes mikronegociant, hvis vine er baseret på druer fra udvalgte vinhuse i hele bourgogne – fra Chablis i nord til Pouilly-Fuissé i syd. Dertil kommer druer fra Stépahnes egne marker i Chablis og Pommard.

 

Stéphanes ”hemmelige våben” er et nært og mangeårigt forhold til sine samarbejdspartnere, der lader ham producere og aftappe vinene i deres egne vinkældre. I den forstand er der i realiteten tale om domænevine, som bliver skabt og markedsført af en ekstern winemaker.

 

Som winemaker er Stéphane Brocard garant for friske og frugtige vine med stor respekt for terroiret, hvorfor andelen af nye egetræsfade aldrig får lov at overstige 20%.