Vejl. pris 169.- pr. fl.

Spar29%

Veuve Ambal Crémant de Bourgogne Pinot Noir Brut

Veuve Ambal Crémant de Bourgogne Pinot Noir Brut

75 cl

Antal

Før169,-kr.

Nu119,-kr.

Beskrivelse

100% Pinot Noir fra druens epicenter i Bourgogne... Her skal selv langt dyrere Champagne Blanc de Noirs stå tidligt op for at følge med!

 

Wauw! Vi kunne næppe tro vore egne smagsløg, da vi smagte Veuve Ambals nye luksus-Blanc de Noirs. Hvordan hulen kunne det her ikke være Champgne?!

 

Hyperelegant mousse. Og selvom vinen er holdt i den lyse blanc-stil, så får Pinot Noir-druerne lov at sætte deres lækre, let krydrede jordbærpræg på duften og smagen.

 

Veuve Ambals største Champagne-udfordrer? Et absolut must-try for alle Pinot-fans!

 

Smagenote

Krystalklar i glasset med sart gylden farve... Næsen er forbløffende ekspressiv med rig og charmerende Pinot Noir-duft af skovjordbær, citrus- mineralitet og lidt krydret ingefær, der leder elegant videre til toastede Champagne-noter af ristet brød og nødder... I munden lækker cremet med velgørende citrusfriskhed lurende under den rige røde bærfrugt, der klinger harmonisk af med let toastet og krydret kompleksitet. Klasse-Crémant! Drik nu, eller gem 5-8 år fra degordering / aftapning.

 

Nyd den som aperitif eller til fisk og skaldyr, sushi, lette asiatiske retter, fjerkræ, tapas, svampe og cremede oste. Server ved 6-10°C

Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir, der håndhøstes fra kalkstensholdige marker i Bourgogne. Druerne presses i skånsom pneumatisk vinpresse, så kun den mest delikate Pinot Noir-frugt frigives. Basisvinen gærer frugtbevarende på ståltank, inden andengæring på flaske med minimum 12 måneder i kontakt med de fine gærrester.

 

Om Maison Veuve Ambal

Siden 1908, da Maison Veuve Ambal indkasserede deres første medalje, har de været reference-producenten for verdensklasse Crémant de Bourgogne til de helt rigtige priser. Veuve Ambal har siden høstet utallige medaljer og anerkendelser i de største internationale konkurrencer. Veuve Ambal røg i 2019 direkte ind på Wine Spectator’s TOP 100-liste over bedste vinkøb i verden.

Det største Crémant de Bourgogne brand i verden blev stiftet i 1898 af pioneren, Marie Ambal, der havde forudset Champagne-metodens fremtidige popularitet. Hjemme i Rully, i hjertet af Bourgogne, perfektionerede hun produktionen af sine mousserende vine, der både var røde og hvide. Her høstede hun stor anerkendelse for sine mousserende vine og Veuve Ambal blev hurtigt anerkendt som specialister i Crémant de Bourgogne.

Maison Veuve Ambal er i dag stadig familiejet af Piffaut-dynastiet hvor 6. generation allerede er tiltrådt i organisationen. Familien råder over ca. 250 hektar vinmarker fra 6 forskellige burgundiske domæner. Her arbejder de konstant på at optimere kultiveringen af deres marker med høje kvalitetsstandarder og med stadig flere af deres marker, som bliver certificeret økologisk.

I 2005 iværksatte familien en kæmpe udvidelse af produktionsfaciliteter og lagerkapacitet og flyttede efter mere end 100 år i Rully tættere på Beaune. Fra deres nye topmoderne hjem fortsætter de med at agere markedsleder for Crémant de Bourgogne og viser alle konkurrenter, hvordan det skal gøres. Maison Veuve Ambal producerer i dag top AOC Crémant de Bourgogne i en vifte af stilarter, som spænder fra deres populære Grande Cuvée Brut, deres syndige og sødlige Demi-Sec ICE udgaver og til verdensklasse vintage Crémant, der giver Champagne kamp til stregen! Vin, der forgudes af vinelskere og connoisseurs verden over – Santé!