Vejl. pris 199,95 pr. fl.

Spar35%

Gustave Lorentz Crémant d'Alsace Zero Dosage Vintage 2017

Gustave Lorentz Crémant d'Alsace Zero Dosage Vintage 2017

75 cl

Antal

Før199,95kr.

Nu129,-kr.

Beskrivelse

”93 points. A lovely fresh and crisp taste... A great choice as an aperitif” - Decanter
"93 point. TESTVINDER: En vanvittigt lækker Crémant" - Flaskehalsen

 

Har du smagt Alsaces lækreste bobler? Ja, Gustave Lorentz sprudler med andet med 97 point Riesling Grand Cru:

Først testede kræsne Decanter 22 af de bedste Champagne-alternativer fra Alsace - med Gustave Lorentz-flagskibet Zéro Dosage 2017 som en delt nr. 1.

Så kårede Flaskehalsen Frankrigs bedste Crémant-vine - med Zéro Dosage 2017 som højest ratede vin og samlet testvinder.

Sprød, knastør og sublimt læskende i glasset... glæd dig til citrus-mineralske årgangsbobler af den mest forfriskende slags!

Nu til en brøkdel af prisen for Champagne Blanc de Blancs i samme Vintage- kvalitet..

 

Smagenote

Lys citrongul med et friskt grønt skær og elegante bobler. Næsen er fin og delikat med indsmigrende duft af hvide blomster, citronskal, friskskårne Granny Smith-æbler, pære og nybagt brioche. Vinen lander frisk og behageligt tør på tungen med let cremet mousse. Eftersmagen er flot detaljeret og perfekt mundrensende med fine citrus-mineralske nuancer. En Crémant i topklasse! Drik nu, eller gem 5-8 år fra høståret.

Anmeldelser af Gustave Lorentz Crémant d'Alsace Zéro Dosage Vintage 2017

 

93/100 Decanter

"Dry and racy, this wine is made without any additional sweetener giving it a lovely fresh and crisp taste. It's clean and precise on the palate with candied lemon, lime zest and nectarine juice on the palate. Well-made and really enjoyable. A great choice as an apéritif on a hot summer's day.”

 

93/100 Flaskehalsen

"Det er lidt af et eventyr, der udspiller sig på Gustave Lorentz’ marker i Alsace. Jeg har smagt en god portion af husets hvidvine, og jeg husker også en rigtig dejlig Cremant i den almindelige Brut-tørhed. Her er vi gået linen ud med en Zero Dosage, der altså slet ikke er tilført sødme, men udelukkende lever på druernes egen smag. Den er knastør, og den har en rigtig dejlig syre, der er rundet flot af med den såkaldte ‘sur-lie’-lagring, der vil sige, at vinen har gæret på sine egne rester. Den har et fremragende bid, og selvom den måske bliver for ‘sur’ for nogle, så er det en vanvittigt lækker Cremant i sin prisklasse, hvis du er til de elegante, bidske og gastro-venlige bobler. Til tilbudsprisen er det virkelig et godt køb."

 

4,1 stjerner Vivino (40 bedømmelser. 27/02/21)


Nyd den som en festlig aperitif – eller til friske retter fisk og skaldyr. Flot til

sushi. Server ved 5-8°C

 

Vinen er fremstillet på et alsacisk blanc-de-blancs-mix af 75% Pinot Blanc, 22% Chardonnay og 3% Riesling. Kun kernesunde druer (uden botrytis) finder vej til Gustave Lorentz’ årgangscrémant, som presses skånsomt efter samme regelsæt som benyttes i Champagne. Efter frugtbevarende gæring af basisvinen på ståltank, får vinen sine ekstra fine bobler fra andengæring på flaske samt hele 2 års flaskemodning på de fine gærrester. Vinen er aftappet i knastør og ultrafrisk stil... helt uden ”dosage”.

 

Om Gustave Lorentz

Familien Lorentz’ kærlighedsaffære med vin begynder i Bergheim i 1836. Over flere generationer har familien forfinet kunsten at formidle sine fantastiske terroirs i hjertet af Alsace, og samtidigt bevare hver eneste druesorts unikke kendetegn. I dag er sjette generations George Lorentz ved roret, og tre døtre er klar til føre det stolte familiefirma ind i fremtiden.

Gustave Lorentz drives af passion, og siden 2009 har husets 33 hektar været dyrket økologisk. Af disse 33 hektar er halvdelen klassificeret Grand Cru. Med George Lorentz ved roret er der investeret mere end 50 mio kr i nye, topmoderne produktionsfaciliteter. Resultatet er druer og vin i høj, høj klasse – og med stor personlighed.

I dag er al Gustave Lorentz-vin fra egne marker certificeret økologisk. Gustave Lorentz har fået synligt ”bevis” for effekten af omlægning til økologi. Ikke ”blot” i form af sunde vinplanter og druer, men også fordi fuglene er vendt tilbage til husets vinmarker. Markernes biodiversitet er helt i top.

Vinkvaliteten har altid været fremragende, men er i løbet af de seneste 5-10 år løftet yderligere, så Gustave Lorentz i dag må regnes blandt de 3-4 bedste producenter i hele Alsace. Fra sprød og champagne-seriøs Crémant d’Alsace til Grand Cru-klassificerede verdensklassevine på noble druesorter som Riesling, Pinot Gris og Gewurztraminer... Gustave Lorentz er toneangivende over hele linjen!

Gustave Lorentz’ topanmeldte Alsace-vine eksporteres til mere end 50 lande verden over, og ca. 50% af husets omsætning stammer fra eksport. Kvaliteten understreges af, at Gustave Lorentz-vine serveres på First Class/Business Class hos flyselskaber som Air France, Emirates, Japan Airlines og Qatar Airways.

Huset betegner sin vine som ”gastronomiske”, hvilket dels indikerer absolut topkvalitet, dels en relativt tør vinstil.